Vi søger en praktikant, der brænder for bæredygtighed

 

VI SØGER EN PRAKTIKANT DER BRÆNDER FOR BÆREDYGTIGHED 

Vil du arbejde med bæredygtigt byggeri, certificeringer og CO2 beregninger, og brænder du for den bæredygtige omstilling af byggeri og byområder? Så send din praktikansøgning til os.

Holscher Nordberg sætter fokus på bæredygtighed og er i gang med at forberede tegnestuen til rådgivning indenfor blandt andet LCA, LCC, Bæredygtighedscertificering (DGNB, FBK, Svanemærke) på alt fra renoveringer, nybyggeri af boliger, erhverv og byplan.  

Jobbet vil byde på en spændende stilling med variation af opgaver indenfor bæredygtigt byggeri samt deltagelse på projekter, hvor bæredygtighed skal løfte den faglige udvikling og kvalitet. 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores faglige leder for bæredygtighed, og du får en unik mulighed for at sætte dit eget præg på bærdygtighedsstrategier, rådgivning i cirkulær økonomi og certificering for private, almene og offentlige bygherrer.  

Vi tror på, at alle vil og skal arbejde med denne vigtige agenda, derfor arbejder vi på at løfte vidensgrundlaget indenfor bæredygtighed bredt i organisationen. Her vil du også spille en vigtig rolle, da dit arbejde vil have en direkte indflydelse på vores fælles tilgang og metode på tegnestuen til blandt andet LCA-beregning og øvrige bæredygtighedsydelser.  

 
Vi søger en praktikant, der brænder for den bæredygtige omstilling. Du vil indgå i bæredygtighedsteamet og vil skulle løse forskellige opgaver inden for LCA og DGNB certificering. Desuden er det en forudsætning, at du er flydende i dansk skrift og tale. 
 
Eksempel på opgaver: 

  • Bæredygtighedsstrategi for byggeri og byplan 

  • Udføre LCA-variantstudier og LCA-beregninger i LCA-byg 

  • Udføre LCC-variantstudier og LCC-beregninger i LCC-byg 

  • Assistance til DGNB kriterier 

  • Mængdeudtræk fra BIM modeller 

  • Grafisk arbejde og præsentationer 

  • Udvikling af designværktøjer   

Vi forestiller os, at du er konstruktør-, arkitekt-, eller ingeniørstuderende, og kan arbejde selvstændigt og struktureret. 
 
Vi forventer ikke, at du er specialist, men du må meget gerne have kendskab til LCA'er og til DGNB.  
 

Softwarekompetencer: 

  • Autocad 

  • Revit 

 
Det er et plus, men ikke et krav, hvis du kan arbejde i et eller flere af følgende programmer: 

  • Rhino 

  • Grasshopper 

  • InDesign 

  • BlueBeam 

 
Din udvikling som praktikant hos os: 
Det er vigtigt for os at du får noget brugbart ud af dit praktikforløb. Vi søger en bred profil, men vi er også indstillet på at tilpasse opgaverne indenfor efter dine interesseområder, og hvad du gerne vil dygtiggøre dig i. Vi vil sætte dig godt ind i opgaverne, og du vil få hjælp undervejs. 
 
Om bæredygtighedsteamet: 
Bæredygtighedsteamet er et nyoprettet team under ledelse af den faglige leder for bæredygtighed. Det vil på sigt bestå af flere specialister, der komplementerer hinanden ved at have forskellige kompetencer og forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Inden vi er så langt, vil du få medansvar til at løfte indkomne opgaver og bæredygtighedsydelser i tæt samarbejde med den faglige leder for bæredygtighed og dine øvrige arkitekt- og konstruktørkollegaer.  

 
Ansættelsesvilkår  
Praktikperioden er på fuld tid og for første halvår af 2023 med start ca. 1. februar. Hvis praktikken er en del af din uddannelse og du modtager SU, vil du modtage en månedlig erkendtlighed som supplement. Hvis du vælger at sætte dit studie på pause for at komme i praktik, vil du modtage løn svarende til SU plus erkendtlighed. Vi har frokostordning som er gratis for dig. 
 
Ansøgning  
Send din ansøgning og CV til os snarest muligt på internship@hnap.dk. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.  Eventuelle spørgsmål til kan rettes til Anne Kyst Hansen på akh@hnap.dk.  

 
Previous
Previous

Årets Arne - Gennem nåleøjet

Next
Next

Vi søger ny faglig leder for bæredygtighed