Årslev modtager Byplansprisen 2020

 

”En samlende Bymidte” modtager Byplansprisen 2020

Udviklingen af Årslev har sit udgangspunkt i en projektkonkurrence fra 2018 – ”En samlende bymidte” - som Holscher Nordberg vandt sammen med STED, Urban Creators og Fjerring. Processen begyndte i en nedlagt fabriksbygning, som kommunen i 2015 gav videre til byens borgere der efterfølgende kickstartede udviklingen af et dynamisk medborgerhus til bl.a. teater, koncerter, idræt og værksteder. Sammen med offentlige aktører som skolen, biblioteket og musikskolen skabes der et nyt bindeled og bydelscentrum mellem de sammenvoksede landsbyer.

Juryen lægger desuden vægt på den indgående involvering af borgerne, og den gode kommunikation af strategien for udviklingen af Årslev – aspekter, der hos Holscher Nordberg er vigtige i størstedelen af vores projekter. Det var en enig jury og 56% af de afgivne publikumsstemmer, der sikrer de to priser.

”En samlende bymidte” modtager Byplanprisen 2020 (Aktuelt 01.10.2020)

Holscher Nordberg har sammen med STED og borgerne i Årslev og landsbyen Sdr. Nærå skabt planforslaget til udviklingen af Odenseforstaden Årslev.

Arbejdet har resulteret i byplanprisen og publikumsprisen 2020. Byplanprisen og publikums-prisen uddeles årligt af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening til en kommune eller en region, der har ydet ”en særlig indsats for at fremme gode, smukke eller innovative bymiljøer”.

Den strategiske plan og den efterfølgende borgerdrevne udvikling med økonomisk støtte fra Faaborg-Midtfyn Kommune bliver rost af juryen for ”byudvikling, der er en storby værdig”.

 
 

Lignende indhold

 
Previous
Previous

Stjernedrys i Berlingeren til CPH Highline

Next
Next

DGNB guld til CPH Highline